Málagas historie

Málaga  (i antikken "Malaca" - stedet hvor man salter fisk) er en havneby i Andalusien i det sydlige Spanien. Málaga, der ligger på Costa del Sol-kysten, er hovedbyen i provinsen Málaga. Byen har 568.479 indbyggere (2013) og er dermed den 6. største by i Spanien, efter Madrid, Barcelona, Valencia, Sevilla og Zaragosa. Floden Guadalmina flyder gennem byen og deler den i to, hvor den gamle bykerne ligger på flodens venstre bred. Byen har et behageligt middelhavsklima med varme sommer- og milde vintermåneder. Den relative nærhed af bjergene har indflydelse på kystklimaet gennem mødet med forskellige temperede luftmasser. Den årlige gennemsnitstemperatur er 18 °C. De varmeste måneder er juli og august med gennemsnitlig 24 °C henholdsvis 25 °C og de koldeste januar og februar med 11 °C henholdsvis 12,8 °C i middel. Málagas historie begynder officielt med fønikerne, som grundlagde byen  for mange år siden (ca. 800 f.K.)  tæt ved det højdedrag, hvor man i dag finder la Alcazaba . Me

La Alcazaba de Málaga  (på arabisk  al-qaṣbah , قصبة,  al kasbah , 'citadel'): Er et paladsagtigt fæstningsanlæg bygget oven på et ældre fønikisk-kartagensisk fæstningsværk. Det befinder sig på skråningen af bjerget Gibralfaro i en forhøjet position, i toppen på hvilken man finder el Castillo de Gibralfaro. men sammen med og forenet med byens historiske centrum, hvad der var Málagas gamle  medina, Man får adgang til la Alcazaba gennem en port kaldet P uerta del Cristo (Kristus' dør). Porten er navngivet af de kriste efter generobringen, idet man holdt den første, kristne messe her. Fæstningen ligger i den østlige ende af det nu forsvundne muromkransede område af byen, således at siderne mod vest og nord forblev indenfor murene. Den aktuelle overflade på 15.000 m2 når ikke engang i nærheden af halvdelen af størrelsen, som den besad i sine velmagtsdage. Det viser de historiske planer, som man opbevarer. Iflg. den restaurerende arkitekt, Leopoldo Torres Balbás, er la Alcazaba

El  castillo de Gibralfaro:  eller  alcázar de Gibralfaro  er en fæstning, som ligger i Málaga. Det gamle fønikiske område havde et fyrtårn, som har givet navn til bakketoppen Gibralfaro ( Jbel-Faro , bjerget med fyrtårnet). Det var Abderrahmán III (kalifatets skaber i 929) som ændrede de gamle ruiner, som havde ligget der siden før romertiden, til et forsvarsværk, Borgen blev udvidet og forvandlet til en fæstning af nazarí-kongen (Kongeriget Granada) Yusuf I i 1340. Fæstningen blev udsat for en stærk belejring af De Katolske Monarker hele sommeren 1487. Efter belejringen og erobringen oprettede kong Fernando sin residens her, mens Isabel I de Castilla blev boende i byen. Man ombyggede for at kunne huse tropperne og for at beskytte la Alcazaba (den nedenfor liggende større fæstning), fordi man normalt brugte bakketoppen til artilleriet. Castillo de Gibralfaro var en af de mest uindtagelige fæstninger på den Iberiske Halvø. Den omkranses af to murrækker og otte tårne. Det ydre murværk f

Teatro Romano: El Teatro Romano de Málaga er de arkæologiske rester af et gammelt teater i Málaga og er et hovedvidne om den romerske periode i byen. Det ligger i byens historiske centrum ved fødderne af Alcazaba-bakken. Det er et værk fra imperiets første år, designet udviser en blandet konstruktion, hvor man udnytter bakkeskråningen til tilskuerpladser - på samme måde som de græske teatre. Det drejer sig om et teater af mellemstor dimension, som har bevaret en stor del af tilskuerpladserne, det er rigt dekoreret med store marmorfliser. Man har genskabt fortovene med et træparket, som det var, da det blev brugt. Scenen lukker i bunden med en facade dekoreret med søjler og skulpturer, af hvilke man har renoveret adskillige eksemplarer. Teatret blev opdaget i 1951 under nogle arbejder med opførelsen af et haveanlæg. I begyndelsen troede man, at det drejede sig om en port i murværket. Senere fandt man ud af, at det var et teateranlæg fra romertiden. Den lå neden under bygningen Casa de l