LÆRERIGE, OPLYSENDE OG INTERESSANTE ARTIKLER OM LIVET OG NATUREN I TORRE DEL MAR, LA AXARQUÍA, MÁLAGA- OG ANDRE SPANSKE PROVINSER. SEND MAIL: HAMBURGO2@GMAIL.COM
Søg i denne blog
Málagas historie, Málaga
Málaga (i antikken "Malaca" - stedet hvor man salter fisk) er en havneby i Andalusien i det sydlige Spanien. Málaga, der ligger på Costa del Sol-kysten, er hovedbyen i provinsen Málaga. Byen har 568.479 indbyggere (2013) og er dermed den 6. største by i Spanien, efter Madrid, Barcelona, Valencia, Sevilla og Zaragosa. Floden Guadalmina flyder gennem byen og deler den i to, hvor den gamle bykerne ligger på flodens venstre bred. Byen har et behageligt middelhavsklima med varme sommer- og milde vintermåneder. Den relative nærhed af bjergene har indflydelse på kystklimaet gennem mødet med forskellige temperede luftmasser. Den årlige gennemsnitstemperatur er 18 °C. De varmeste måneder er juli og august med gennemsnitlig 24 °C henholdsvis 25 °C og de koldeste januar og februar med 11 °C henholdsvis 12,8 °C i middel. Málagas historie begynder officielt med fønikerne, som grundlagde byen for mange år siden (ca. 800 f.K.) tæt ved det højdedrag, hvor man i dag finder la Alcazaba . Men i de sidste tiår har man gjort fund, som bekræfter en tidligere tilstedeværelse af præhistoriske civilisationer forskellige steder i provinsen, hvorfor der hersker fundamental tvivl, om ikke Málagas historie er begyndt meget tidligere.
PRÆHISTORIE
Det område, som den nuværende Málaga-provins i dag dækker, var beboet i meget fjerne tider, det bevises af el conjunto de dólmenes de Antequera (stendysserne), stentegningerne i la Cueva de la Pileta i Benaoján og la Cueva del Tesoro i Rincón de la Victoria (skattegrotten) og det keramik, som er fundet i Nerja. I las Cuevas de Nerja har man dateret nogle billeder, som kan være de først kendte kunstværker i menneskehedens historie, de blev skabt for 42.000 år siden.
FØNIKERE OG GRÆKERE I MÁLAGA
Málagas historie begynder som nævnt ca. i året 800 f.K., hvor fønikerne grundlagde byen Malaka. Man begyndte at handle med de små befolkningsgrupper, bastetanos, i området, og byen Malaka forvandledes til et betydningsfuldt handelscenter. Dette skyldtes for en stor del den gode naturhavn i byen, ved foden af Monte de Gibralfaro, men også p.g.a. de store udgravninger med sølv og kobber, som fandtes i området.
Det folk, der havde den højeste udvikling i Middelhavet, var grækerne. Deres indflydelse ses meget tidligt. Ikke nødvendigvis fordi de selv bragte den til Halvøen, men fordi den blev bragt hertil med fønikerne, kartagenserne og senere med romerne. Gamle sagn og legender, og endog græsk litteratur (Odysséen), taler om rejser til Halvøen foretaget af de gamle, græske helte efter sejren ved Troja. Men det er der ingen dokumentation for. De første sikre, arkæologiske tegn på græsk kultur stammer fra anden halvdel af VIII årh. f.K. (keramik og andre kunstgenstande), og de blev bragt til Halvøen af fønikerne. Først i midten af VII årh. f.K. ankom de første grækere, hvilket fremgår dels af arkæologiske fund og dels af datidig litteratur.
Omkring år 600 f.K. kom en græsk koloni, kaldet Mainake, til syne i den østlige ende af provinsen. Kolonien forsvandt efter slaget ved Alalia i år 535 f.K. (Et søslag i Middelhavet mellem grækere og kartagensere). Alligevel var den græske handel betydningsfuld langs hele den malagensiske kyst.
Indtil år 550 f.K. var den fønikiske bosættelse på sit strålende, handelsmæssige højdepunkt, man udnyttede jordens rigdom i hele provinsen. PUNICOS (kARTAGENSERE) OG INDFØDTE
Málagas historie tiltrækker andre kulturer i anden halvdel af det VI århundrede f.K., hvor fønikerne begyndte af forlade deres bebyggelser. Fra begyndelsen af VI årh. f.K. ser man en pludselig nedgang i handelen med fønikerne. Dette hænger sammen med kong Nebukadnezars erobring i 573 f.K. af Tiro, fønikernes hovedby. Det førte til en krise i det fønikiske imperium og senere til imperiets opløsning, idet båndene mellem den ene og den anden ende af Middelhavet blev klippet over. Herefter overtager kartagenserne handelen på kysten. Det var disse kartagensere, som besejrede grækerne ved slaget ved Alalia i år 535 f.K., hvorefter de opnåede, at al handel i Sydspanien var totalt i deres hænder. DEN ROMERSKE EROBRING
Malaka havde forvandlet sig til den indiskutable handelshovedstad i området. Fra 237 f.K. blev den også et militærcenter i den sidste del af den kartagensiske periode. Efter kartagensernes opsigelse af den eksisterende traktat med romerne begynder Den Anden Puniske Krig. I år 214 f.K. var der et stort antal romerske hære i Andalusien, og i år 206 f.K. overgiver kartagenserne den sidste by, de har tilbage, til romerne. Romerne samler kolonierne ved kysten med dem i det indre af landet under samme kommando. Fra da af og indtil faldet af República Romana lever Málaga-provinsen i fred med undtagelse af nogle mindre opstande. Ydermere fra år 81 f.K. udnævnes Málaka til romersk by, og man gennemlever en periode med stor rigdom og velstand i Málagas historie. Efter den romerske erobring eksporterede man vin, olie og den berømte garum, en pasta fremstillet af saltet og fermenteret fisk, gennem byens havn. Byen blev ophøjet til status af kommune, som det understreges med udnævnelsen i Lex Flavia Malacitana.
Denne tilstand varede ca. 600 år, indtil Det Vestromerske Rige brød sammen i 475 – 476. Herefter overgik den politiske magt til Bysanz (Østromerriget). Den lange romerske tilstedeværelse havde naturligvis efterladt sig uudslettelige spor på Halvøen. Befolkningen var blevet hispanoromansk, sproget var romersk (latin), og alle former for kultur, kunst m.m. var romaniseret.
MÁLAGAS HISTORIE I MELLEMÅRENE
Málagas historie fortsætter med faldet af det romerske imperium i år 476 e.K. Der følger en periode med ustabilitet, hvilket fører til tabet af mange byer.
VESTGOTERNE
I år 552 ankommer byzantinerne (Østromerriget). De ville genskabe det romerske imperium, men deres tilstedeværelse blev meget kort. I 615 blev Málaga belejret og erobret af vestgoterne, hvorefter hele halvøen var under deres kommando.
MUSLIMERNES EROBRING
Dette er en meget kendt del af Málagas historie. Muslimerne invaderede i 711 den iberiske halvø fra Nordafrika og erobrede byen. Det var mænd med mørkebrune ansigter, som var garvede af ørkenens vind, pragtfulde ryttere, som red på smukke fuldblods heste. Mænd som forstod at nyde livets sensuelle sider, som det kom til udtryk i deres skik med eksotiske harem’er. I foråret 711 steg 12.000 mand under kommando af guvernøren af Tanger, berberen Tariq b. Ziyad, og i profeten Muhameds navn i land ved Gibraltar. Kavaleriet var bevæbnet med lette lanser, sabler og spyd, og de blev fulgt af infanteriet, som mødte fjenden med lange sværd, buer, pile og skjolde. En ny sol skinnede over dem, og de drømte om at indtage Hispania.
Fra Djebel-al-Tariq indledte disse mænd et forbavsende togt. De besejrede den vestgotiske konge, Rodrigo, ved Guadalete og trængte frem til Toledo. Den hellige krig for Allah, den medfølende og barmhjertige – for Allah er stor – var et strålende rygstød for dem af metafysisk karakter. De kæmpede for disse principper, så alle måtte vige. De repræsenterede Halvmånen med deres krumsabler. Efter den arabiske erobring af Málaga blev der bygget mure omkring byen, indenfor hvilke man oprettede bydele for handlende og las juderías (jødiske handlende). Málaga blev en del af den muslimske stat Al-Andalus.
Nu indtrådte der en periode for Málaga med fred og velstand, og man oplevede en befolkningstilvækst til ca. 20.000 indbyggere, som gjorde byen til en af de største på la Península Ibérica. Byen oplevede en af sine etaper med størst udvikling under muslimsk dominans med opførelsen af utallige moskeer, las Atarazanas og la Alcazaba, og med fremstilling af rosiner, tørrede frugter og fajance med gyldne reflekser.
Med undertrykkelsen af Bobastro (rebellen Omar ben Hafsuns borg) af Abd-al Rahman III (kalifatets skaber) indfører man det totale islamiske system i Málaga, hvilket medfører en tid med fred og ankomsten af en ny befolkningsgruppe baseret på udviklingen af byen og opførelse af bøndergårde på landet. Der var en opblussen af håndværk og handel ligesom et intensivt landbrug p.g.a. kunstvanding i modsætning til det feudale, kristne Europa. På den måde blev Málaga til en by i udvikling omkranset af mure, som var forsynet med fem store porte og med et stort antal arrabales (bebyggelser udenfor murene) og bydele, som selv var omgivet af mure, og hvor man byggede adarves (befæstet passage ovenpå murene). Der var urtehaver ved bredden af Guadalmina og krydsende floden fra øst til vest en vej, der forbandt havnen med fæstningen og området indenfor murene. Udenfor området lå bydelene for handelsmænd, genoveses og juderías (handelsfolk fra Genoa og jøder), uafhængigt fra resten af byen. Præcis i la judería i medinaen i Málaga levede en af byens mest strålende sønner, den hebræiske filosof og poet Solomon Ibn Gabirol, som proklamerede sin fødeby som "Ciudad del Paraíso".
Man har fra den muslimske tid bevaret det strålende Alcazaba (fæstning), nazari-porten Atarazanas og en del af la Judería, og man har istandsat en del af necropolis monumental de Yabal Faruth (kirkegård), som er anset som den mest fremtrædende i Andalusien med to begravelses-moskeer og rester af en muslimsk panteón (gudebolig).
Efter opløsningen af kalifatet i 1026 opstår der et antal småstater, Taifas. Dynastiet Hammudi omdannede Málaga til hovedstad i sit eget, lille, uafhængige rige mellem 1026 og 1057. Det fortsatte med skiftende dynastier indtil 1238, hvor Málaga blev en del af Kongeriget Granada. I år 1238 udgør Málaga en del af el reino nazarí de Granada (nazari-kongeriget), indtil los Reyes Católicos (De katolske monarker) generobring. I denne periode oplever handelen et højdepunkt. INDLEMMELSE I LA CORONA DE CASTILLA (KASTILLIENS KRONE)
I år 1487 finder generobringen sted ved los Reyes Católicos, som omfattede hele Málaga-provinsen, og som betød et meget hårdt slag for el reino nazarí de Granada, eftersom man mister sin vigtigste havn. Belejringen af byen i 1487 af los Reyes Católicos var en af de længste i generobringen og betød de facto en demontering af el Reino nazarí de Granada. De karolske Monarker blev så forbitrede over forløbet, at de solgte de 3000 forsvarende soldater og samtlige 8000 indbyggere som slaver. Efter generobringen ved los Reyes Católicos genbefolkedes Málaga med kristne, som kom fra Guadalquivir-dalen. De førende moskeer forvandledes til kirker, man opførte utallige klostre, og man startede arbejderne med katedralen.
DEN MODERNE TID OG DEN NUTIDIGE
Byen begyndte at forandre udseende for at tilpasse sig generobrernes smag. Man bygger en avenida på langs, hvortil man føjer en på tværs i retningen nordøst-sydøst, begge krydsedes på la "Plaza de las cuatro calles" eller Plaza Mayor (i dag Plaza de la Constitución), og man begyndte opførelsen af Katedralen over resterne af den gamle stormoske.
Fra det XVI århundrede blev kirker og klostre bygget udenfor murene, indbyggertallet steg og gav anledning til nye bydele udenfor murene.
Mellem århundrene XVI og XVII træder byen ind i en periode med ustabilitet. Dette skyldtes blandt andre ting epidemier og naturkatastrofer, som man oplevede. Alligevel øgedes eksporten af vin og rosiner, og byen opnår stor betydning. I begyndelsen af det XVIII århundrede indleder byen en gylden æra med stor velstand og udvikling. Gennem det meste af XIX blev Málaga en af de mest fremsynede byer i landet, man bidrog afgørende til bevægelsen Liberalismen i Spanien.
I XIX århundrede sker der et boom i industrien i Málagas historie, samtidig med at man oplever opstande provokeret af den politiske ustabilitet i området. Men en pest (filoxera som udryddede vinproduktionen i Málaga-provinsen) blandt nytteplanterne fik den provinsielle industri til at bukke under. Byen og området hjemsøgtes af epidemier, oversvømmelser, jordskælv og fejlslagen høst.
I XX århundrede oplever befolkningen en dyb krise, hvor man lider sult og nød. Ydermere i 1937 lider man også under angreb og bombardementer som følge af den spanske borgerkrig. La Desbanda (opløsningen). Den 7. februar 1937 under den spanske borgerkrig: Los Nacionales (Franco) indtager Antequera og Málaga. Her begynder "la Desbanda", den massive evakuering af byen.
Der er kraftige luftbombardementer og maskingeværsild i lav højde over Málaga. Byen er næsten forladt, uden el. og vand og med næsten alle forretninger og kontorer lukkede. De, der ikke allerede er flygtede, venter skjult i deres huse på ankomsten af los nacionales.
Den 8. februar: Francos tropper indtager Málaga, andre enheder går i land i Torre del Mar for at afskære flugten for de undvegne. Den 9. februar fortsætter den blodige exodus mod Almería under kraftig ild fra de nationale. Den 10. februar: De første flygtninge når Motril. Den 11. februar: De første flygtninge når Almería.
Málaga oplevede mellem 1959 og 1974 en demografisk og økonomisk ekspansion med det store boom i turistbranchen langs solkysten. I 1960 er der diktatur i landet. Det varer til 1976, hvor byen åbner sig mod verden, og de udenlandske turister ankommer i endnu større tal. Med et parlamentarisk monarki og grundloven fra 1978, hilste Málaga det ny århundrede velkomment som et anerkendt, kulturelt center, demografisk og økonomisk i Sydspanien og ved Middelhavet, Málaga var den andalusiske by med størst økonomisk aktivitet.
MÁLAGA AKTUELT
I dag tilhører Málaga en del af la Comunidad Autónoma de Andalucía og er opdelt i 103 kommuner og 8 comarcas (egne). Turisme og service-fag er det, der bærer økonomien.
At have flere end 300 solskinsdage om året, den gode temperatur og de store seværdigheder, som provinsen indeholder, mange af dem takket være Málagas historie, har bevirket, at Málaga er en af de vigtigste turistdestinationer i Spanien. Flere end 10 millioner personer besøger byen hvert år. Málaga hilste det nye århundrede velkomment. Byen gennemlevede en stærk, økonomisk udvikling, den blev en vigtig pol i Andalusien, idet man havde den største, økonomiske udvikling i hele regionen. Højdepunkterne i de første to tiår var skabelsen af FYCMA (kongrescentret), PTA (Parque Tecnológico de Andalucía), mærket Málaga Valley (spansk Silicon Valley), Picasso-museet, Carmen Thyssen-museet, CAC Málaga (Centro de Arte Contemporáneo), el Festival de Málaga, udvidelsen af havnen og fremgangen for krydstogtsturismen, ankomsten af AVE (lyntoget) og udvidelsen af lufthavnen. I øjeblikket er man i gang med byggeriet af de to første metro-linier i Málaga.
"Malagueña" er en sang som er skrevet af den cubanske komponist Ernesto Lecuona. Han skrev et værk på et større antal melodier som en hyldest til Andalusien. Malagueña er en speciel hyldest til Málaga. Han skrev også tekst til sangen på spansk. Malagueña blev en stor succes i Europa og USA i 1950'erne. Teksten er oversat til adskillige andre sprog. Sangen er siden blevet en folke-, jazz-, march- og trommekorpsstandard. Almindeligvis anses Malagueña for en flamenco-dansestil fra Málaga. På den efterfølgende video bliver Malagueña sunget af Caterina Valente. En optagelse fra 1955. God fornøjelse.
El Catedral de Málaga: Er en af den spanske renæssances juveler. Historie, kunst og tro manifesterer sig sammen i la Santa Iglesia Catedral Basílica de la Encarnación de Málaga. Katedralens omfangsrige historie stammer fra Stormoskeen, oven på hvilken den blev opført. Fra dengang og med resultatet af de forskellige tilbygninger og stilskift siden da har den forvandlet sig til en majestætisk renæssance-barok katedral med et stænk af gotisk stil. Træd ind i katedralens indre, bekræft dens skønhed, nyd dens enestående struktur og dens store kunstneriske og arvemæssige rigdom. Gå ikke glip af detaljer ved dens Capilla Mayor, eller det pragtfulde lærred med la Virgen del Rosario skabt af Alonso Cano, det folkelige Virgen de los Reyes og den gamle gotiske altertavle, Santa Bárbara. Gå til koret og føl udstrålingen fra en af de vigtigste samlinger af skulpturer fra den spanske barok. Historien om katedralen er intimt forbundet med Stormoskeen ( la Mezquita Mayor), oven på hvilken den blev o
Teatro Romano: El Teatro Romano de Málaga er de arkæologiske rester af et gammelt teater i Málaga og er et hovedvidne om den romerske periode i byen. Det ligger i byens historiske centrum ved fødderne af Alcazaba-bakken. Det er et værk fra imperiets første år, designet udviser en blandet konstruktion, hvor man udnytter bakkeskråningen til tilskuerpladser - på samme måde som de græske teatre. Det drejer sig om et teater af mellemstor dimension, som har bevaret en stor del af tilskuerpladserne, det er rigt dekoreret med store marmorfliser. Man har genskabt fortovene med et træparket, som det var, da det blev brugt. Scenen lukker i bunden med en facade dekoreret med søjler og skulpturer, af hvilke man har renoveret adskillige eksemplarer. Teatret blev opdaget i 1951 under nogle arbejder med opførelsen af et haveanlæg. I begyndelsen troede man, at det drejede sig om en port i murværket. Senere fandt man ud af, at det var et teateranlæg fra romertiden. Den lå neden under bygningen Casa de l
Kommentarer
Send en kommentar