Efter mange års undersøgelser og debatter tager man i 90'erne beslutning om at nedrive Casa de la Cultura og derefter udgrave hele området, renovere det og sætte det i stand.
I dag er det en arkæologisk enklave, hvis administration styres af Junta de Andalucía. Det er åbent for publikum fra tirsdag til søndag. Der er et oplysningscenter i annekset til teatret, en gennemgang er mulig på nogle træstier.
El Teatro Romano er deklareret Bien de Interés Cultural (BIC) i kategorien Kunstnerisk Monument ved Dekret af 16, marts 1972.
Historie: Oprindelsen til det, der skal blive Malaka romano stammer fra 7'ende og 6'te århundrede f.K. med opbygningen af den fønikiske by Malaka.
Selv om de dokumenterede arkæologiske rester stammer fra 8'ende århundrede f.K., er det i løbet af 6'te århundrede f.K., at byen indtager en plads i første række mellem havnene i Middelhavet og grundlægges som handelscenter.
I den første halvdel af dette århundrede opbygges et første forsvarsmæssigt bælte og man opfører nye bygninger, hvor man generaliserer brugen af murværk. I slutningen af det 6'te århundrede eller begyndelsen af det 5'te, opretter man et nyt defensivt system typisk orientalsk og med større spændvidde, som udnytter det tidligere murværk. Herfra foregår der en udvidelse af lokaliteten mod de tilstødende områder, hvorved byen opnår et udseende, som forbliver uændret til 3'die århundrede f.K.
Den romerske by, specielt i den første tid efter indlemmelsen i den romerske stat, var indstillet på at opretholde både den bymæssige fysionomi af orientalsk tradition som sin kultur. Det viser de arkæologiske udgravninger med fund af puniske (kartagensiske) inskriptioner på keramik importeret fra Rom og mønter præget i byen i den romerske epoke, men stadig med puniske skrifter.
En af de få bygninger, som er dokumenteret indtil dette øjeblik fra den første romerske epoke, er rester af nogle varme bade, som lå under Teatro Romanos niveau.
Efter republikken blev indført i Rom begyndte byen i sin udvikling og i sine monumenter at fremvise billedet af det nye politiske liv, økonomisk og religiøst, man begyndte på Alto Imperio. Man bygger utallige bygninger som varme kilder, bygninger for underholdning, nye administrationsbygninger etc. Det er i denne kontekst, man bygger Teatro Romano, tendensen fortsætter til den første halvdel af det 2'det århundrede.
I slutningen af det 2'det århundrede bruges teatret ikke meget. Man konstaterer det begyndende forfald fra det 3'die århundrede.
I det 3'die århundrede er området okuperet af bygninger med relation til salazón-industrien (fiskepasta), som var aktivt til det 5'te århundrede.
Senere anvendes området til begravelser.
Den handelsmæssige aktivitet vendte tilbage med den byzantinske (Østromerriget) besættelse, men dette slutter i det 7'ende århundrede. Fra den tid faldt befolkningstallet, man emigrerede til andre nærliggende områder.
Bygværket: Teatro Romano i Málaga blev opført i h.t. den arkitektoniske model fastsat af Vitruvio, en romersk arkitekt. Fra et konstruktionssynspunkt er det et blandet arbejde, idet man på den ene side udnyttede en del af bakkeskråningen for at bygge en betydningsfuld sektion af tilskuerpladserne, mens man til resten brugte kunstcementering. Den øverste del er ikke dokumenteret undtagen trapperne, der fører der op.
Ved foden af tilskuerpladserne findes "la orchesta", hvor en udvalgt gruppe kunne sætte sig i marmorstole. Denne afdeling var rigt dekoreret med store marmorfliser, som fortsatte mod sidegangene, som var dækket af en hvælving.
Konstruktionen af denne type bygværk betød tilstedeværelsen af betydelige pengesummer, hvorfor det var den lokale elite, som betalte gildet. Det gavnede deres prestige, popularitet m.m. over for befolkningen.
Tilskuerpladserne udgjorde et stort rektangulært område, forhøjet over la orchesta, adskilt ved en dekoreret mur. Scenen lukker foran med en ornamental facade dekoreret med søjler og billeder både af kejsere og medlemmer af den kejserlige familie samt udvalgte fra byen. Iflg. de arkitektoniske regler er der i muren anbragt tre døre bygget symmetrisk på begge sider af hoveddøren.
Teatro Romano præsenterer et andet aspekt af stor interesse, som vi kan læse i de juridiske tekster fra dengang, er opmærksomheden rettet mod, hvordan man har disponeret med tilskuerne. Her finder man hele befolkningen repræsenteret i overensstemmelse med en streng orden, som formede den sociale struktur og hver og ens rolle indenfor den. Slaver og kvinder sad længst bagude.
Teaterbygningen var i brug til langt hen i det 3'die århundrede, hvor man - efter at teatret er forladt - installerer et område med fabrikker til fremstilling af fiskesalat og udvikling af sovse som garum (fiskepasta). Dette var aktivt til det 5'te århundrede, herefter blev det genbrugt som begravelsesplads, det forvandledes til en necropolis (gravplads). Den handelsmæssige vitalitet vendte tilbage med den byzantinske besættelse, men det sluttede i det 7'ende århundrede. Efter den muslimske erobring i 711 byggede man en militærlejr og en moske i området.
Genvinding: Beslutningen om at nedrive la Casa de la Cultura for at genvinde Teatro Romano og nedlæggelsen af trafikken rundt calle Alcazabilla tillod, at man kunne istandsætte et stort område foran monumentet. På den anden side besluttede man at opføre et besøgscenter. D.d. har teatret genvundet sit sceniske brug, man har genvundet værdien af vores romerske fortid samtidig med, at man hjælper den professionelle scene i Andalusien.
Centro de Interpretación (oplysningscenter): I 2010 blev Centro de Interpretación indviet i Teatro Romano. Bygningen, der er designed af arkitekten Antonio Tejedor, er en firkantet prisme af stål, træ og glas. På ydervæggene har man opsat fragmenter af Lex Flavia Malacitana. Centret tjener til introduktion af den romerske verden i almindelighed og til Teatro Romano i særdeleshed ved hjælp af audiovisueles og originale stykker fra udgravningerne, som man har foretaget i og omkring monumentet.
Palacio de la Aduana (Toldbygning)
El Palacio de la Aduana de Málaga: Er en bygning opført i 1788 beregnet oprindelig til at kontrollere trafikken på havnen. Den ligger i el Parque de Málaga, i øjeblikket er den hovedsæde for Museo de Málaga.
Historie, fortiden: Byen Málaga har altid disponeret over en toldfunktion, hvor man registrerede varer, som kom over havet og opkrævede det pligtige gebyr. Skabelsen af Málaga havn i det 18'ende århundrede og området, man vandt fra havet gjorde, at den gamle told beliggende i las Atarazanas blev skilt fra havet, hvorfor bystyret hurtigt beordrede opførelsen af den nye bygning.
Palacio de la Aduana: Kong Carlos III godkendte opførelsen af den nye told i 1787, det skyldtes især den intense maritime aktivitet efter frigørelsen af handelen på Amerika. Arbejderne indstilledes i 1810 p.g.a. den spanske uafhængighedskrig. Franskmændene plyndrede konstruktionen, og de stjal varer til en værdi af to millioner reales. Arbejderne genoptoges i 1826 i nyklassisk stil i lighed med de italienske renæssance-paladser. Arkitekten bag arbejdet var Manuel Martín Rodriques.
Selv om det var meningen, at det skulle være en toldbygning, indviedes den i 1839 som Real Fábrica de Tabaco, den rummede også la Hacienda Pública (skattevæsenet) og senere var den hjemsted for Diputación Provincial y Subdelegación del Gobierno en la provincia (regeringsbygning). Bygningen udmærker sig ved sine almohadillados-mure (Almohadestil - nordafrikansk gruppe som invaderede Spanien i 1200-tallet) og sine høje palmer, som flankerede hovedfasaden.
Under Franco-diktaturet var bygningen sæde for Gobierno Civil i provinsen, og i kælderetagen indrettede politiet fængsel og torturkammer. Den amerikanske sanger Frank Sinatra var i disse calabozos i 1964 efter at have været anholdt for en offentlig skandale, da han befandt sig i Spanien for at optage filmen El Coronel Ryan (obertst) i el Caminito del Rey.
Museo de Málaga: I 2005 godkendte regeringen beslutningen om at flytte Museo de Málaga til la Aduana, og i 2007 forlod de andre administrationer bygningen. Fra 2009 til 2014 fuldførte man renoveringen af paladset, så det var klar til sin nye anvendelse som museum. Her forener man samlingerne fra de gamle Museos de Bella Arte y Arqueológico Malacitanos (skønne kunster og arkæologi).
Den 12 december indviede man officielt el Museo de Málaga i bygningen efter renoveringen, hvor man genskabte haven som opholdssted for publikum, stueetagen som lagerrum, butik, cafeteria og salg af billetter; første sal som udstilling af Bellas Arte; anden sal som udstilling af arkæologi og den sidste som udsigtspost og restaurant.
Åbningstider:
Fra 23 juni til 30 september
Tirsdag til lørdag og helligdage fra 09:00 til 15:00; søn- og helligdage fra 09:00 til 15:00.
Mandag lukket.
Fra 1 oktober til 31 december
Tirsdag til lørdag fra 09:00 til 21:00; aøn- og helligdage fra 09:00 til 15:00. Mandag lukket.
Næste: Málagas basílicas
Kommentarer
Send en kommentar